Opdateret 15. jan 2011
Frygt ikke alderen
Vi står på tærsklen til en kulturel revolution, hvor flere og flere mennesker er fysisk, psykisk og økonomisk i stand til at få en helt anden form for senliv, end vi har set før," siger psykolog Henrik Brogaard, der sammen med journalist Henrik Tüchsen står bag bogen "Gammel -- aldrig i livet".
Fakta: Henrik Brogaard
Født 1960 i Randers. Cand.psych. fra Aarhus Universitet 1992.
Fra KD 11. jan. 2011
|
Frygt ikke alderen
Tekst Malene Korsgaard Lauritsen.
Skrevet af Dorte Remar
Årene fra 50 år og frem kan blive nogle af de bedste i tilværelsen, men det er værd at tænke over, hvordan man vil tilbringe dem, er budskabet i ny bog
"De bedste år i mit liv er dem, som jeg har levet mellem 50 og 80 år!"
Sådan er der mange gamle mennesker, der har sagt til Henrik Brogaard i de år, han var ansat som psykolog på et stort plejehjem i København.
"Det er vigtigt at gøre det udsagn til en af de generelle forestillinger om livsepoken fra 50 til 80 år. Og lade de mange negative forstillinger om at blive ældre få modspil af en anden sandhed om, at sådan er det for rigtig mange mennesker," siger Henrik Brogaard.
Han har sammen med journalist Henrik Tüchsen skrevet "Gammel – aldrig i livet. Fem væsentlige spørgsmål til de 50+årige", der for nylig er udkommet på Gyldendal. I bogen tager de fat på en række problemstillinger, som alle, der runder det såkaldt skarpe 50-årige hjørne, bør overveje – fra kærlighed og erotik, krop og sind, boligform og økonomi og til alderdom og død. Emnerne bliver belyst via undersøgelser, fakta, historier, interview, ekspertudsagn og egne erfaringer og serveret i en lettilgængelig form.
Meningen med bogen er ifølge de to forfattere at give stof til eftertanke om: "Hvordan skal jeg leve livet?"
I Danmark bor godt fem millioner mennesker. Blandt dem er de 1,6 millioner 55 år og derover. I 2030 vil antallet af 65+-årige udgøre cirka 24 procent af befolkningen, viser statistik gengivet i "Gammel – aldrig i livet".
Det burde således være en kendt sag, at vi bliver ældre, og at der er mange, der bliver rigtig gamle. Alligevel stødte forfatterne på modstand over for titlen på bogen. En af Henrik Brogaards bekendte sagde ligeud, at fik han en bog, der hed noget med "gammel", ville han smide den ud.
"Mange frygter årene, der ligger forude. Vores bog handler om, at det er der ikke grund til. Alderen i sig selv er ikke noget at frygte. Måske når man når det allersidste stykke, men hvornår er det? Jeg kender flere mellem 80 og 90 år, der er meget friske i hovedet, hvilket vi også giver eksempler på i bogen," siger Henrik Brogaard, der selv er 50 år.
Om man er gammel eller ej, kan afhænge af øjnene, der ser.
"Jeg har oplevet, at mine børn den ene dag kaldte mig for gammel. Og næste dag på mit arbejde på plejehjemmet blev jeg af beboerne mødt med: ?Der kommer den unge mand jo!? Jeg har også talt med mange gamle mennesker, der sagde: ?Kald mig bare gammel – det er det, jeg er?."
For nogle mennesker bliver alderdommen trist, vanskelig og med manglende livskvalitet, og lysten til livet forsvinder. Men det skyldes ifølge Henrik Brogaard ikke alderen i sig selv.
"Så er det sygdom, tab og forskellige skæbnetildragelser, der ligger bag. Livet rummer udfordringer, og det at blive ældre rummer særlige udfordringer, der kan true livsglæden.
Samtidig kan der være en stor rigdom i at blive ældre. Nu er man kommet igennem barndommen, ungdommen og voksenlivet med, hvad det indebærer af uddannelse, arbejde og familieliv. Vi begynder rene som nyfalden sne, så tager vi livtag med verden, der bliver stillet krav, og vi bliver klogere på os selv og på verden. Når vi så er nået op i en alder, hvor vi har gjort så mange erfaringer med livet, hvorfor så ikke bruge det til at falde lidt blødere ind i eksistensen? |
Man kan jo blive ved med at blive klogere på livet og andre mennesker og på, hvad man selv finder meningsfuldt, og hvad der gør en glad. Og på at blive bedre til at klare de sorger og slag, som tilværelsen giver. Sætte de indhøstede livserfaringer i spil. Jeg er sikker på, at årene fra 50 og opefter kan blive af en helt anden kvalitet, end da man var yngre og mindre livserfaren," siger Henrik Brogaard.
Han har som psykolog blandt ældre på plejehjem oplevet, at livserfaringer kan være en stærk ressource.
"Sorg, tristhed og angst er noget, som hører menneskelivet til. Der er mange ældre, der har oplevet lidt af hvert på egen krop og hos andre, og som har et mere og mere forsonligt forhold til, at livet kan være noget bras. Indimellem gør det ondt, og det er i orden i perioder at være nede i kulkælderen.
Hos ethvert menneske, der har levet tilstrækkeligt længe, er en måske ubevidst erkendelse af og erfaring om, at livet kan give sorger, men at man også kan komme gennem det og leve videre med det på trods. Det handler om en større anerkendelse og accept af, at livet også er barskt, alvorligt, sorgfuldt og vanskeligt. Den kraft, man kan opleve hos rigtig mange gamle mennesker, kunne vi lære noget mere af. Der er utrolig meget godt og stor livslyst at hente hos ældre, der har oplevet rigtig meget."
Med "Gammel – aldrig i livet" har Henrik Brogaard og hans medforfatter ønsket at lave en bog, der er faktaorienteret, fuld af gode historier og opmuntrende.
"Vi står på tærsklen til en kulturel revolution, hvor flere og flere mennesker er fysisk, psykisk og økonomisk i stand til at få en helt anden form for senliv, end vi har set før. Det dokumenteres af undersøgelser, statistik og især af, at levealderen stiger. Jeg tror, at det vil være en så omfattende forandring af den måde, vi i vores del af verden kommer til at opleve mennesker mellem 50 og 80 år på. Det vil få indvirkning på alle områder af tilværelsen," siger Henrik Brogaard og nævner nogle eksempler:
Flere vil arbejde længere, flere vil forandre deres liv markant, og flere vil prøve sig selv af i nye job, for det vil hverken være for sent eller forbudt.
"Det bliver heller ikke forbudt i vores indre verden, for det her handler også om vores egne skjulte normer. Undertrykkelse er altid slem, men indre undertrykkelse er det værste. Det er den negative kraft, vi i bogen prøver at opponere imod, så den enkelte 50+?er kan sige: Ja, selvfølgelig er det muligt!"
remar@k.dk |