Re-Fokus.dk

 

Opdateret 6. jan. 2012

Nyhedsbreve for ReFokusgruppen i Silkeborg.


Nyhedsbrev jan 2012


Kære allesammen i ReFokus.

Godt nytår ønskes I alle med nogle gode ord fra Klag 3,v21f: Men dette lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg vente: Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor. Jeg siger: Herren er min lod, derfor venter jeg på ham. Herren er god mod den, der håber på ham, mod det menneske, der søger ham.

Med stor glæde præsenterer vi jer hermed for vores ReFokusprogram for januar og februar 2012.

1. Næste uge er helliget Evangelisk Alliance (EVA),
hvis opgave er at bede og inspirere til bøn for kirken og samfundet og til engagement i kristen verdensmission.
I Silkeborg er forskellige kirker og mødesteder gået sammen om et fælles program for hele bedeugen med temaet: 'Guds kærlighed kom først', og her er programmet:
Mandag, 9. jan. kl. 19.00 Silkeborg Frikirke, Thrigesvej 16: Indleder Morten Vartdal
Tirsdag, 10. jan kl. 19.00 Luthersk Missionsforening, Nylandsvej 70: Indleder Leif Kristiansen (for mænd) og Tove Ervill (for kvinder)
Onsdag, 11 Jan, 2012 kl. 19.00 Silkeborg Baptistkirke, Ewaldsvej 27: Indleder: Henri Alex Jensen
Torsdag, 12 Jan, 2012 kl. 19.00 Hjørnestenen, Amaliegade 6 Indleder: Lars Pugh
Fredag, 13 Jan, 2012 kl. 19.00 Byens Kirke, Nylandsvej 72. Indleder: Lars Aagaard
Lørdag, 14 Jan, 2012 kl. 10.00 Bøn og Brunch i Arena Centret, Frichsvej 2: Indleder: Kurt Sørensen
Søndag, 15. Jan, 2012 kl. 19.00 Gudstjeneste i Silkeborg Kirke, Torvet. Indleder: Carl Erik Laursen
Man kan se bedeteksterne HER

2. Vi vil også som ReFokusgruppe gerne tjene andre kristne, så jeg har på vores vegne sagt ja til at vi står for det praktiske i forbindelse med Bøn og Brunch om lørdagen i AC og opgaven består i at lave og servere brunch for måske ca. 75 -100 lørdag formiddag kl. 10.00.
Irene og Niels Peder Nielsen er ansvarlig for det, men vi vil gerne have nogle hjælpere (en ca. 5-6 stykker ekstra), og meld gerne tilbage om du har mulighed for at dække bord, (fra kl 9,00) rette an og "servere" (fra kl 9,30) eller vaske op (efter 12). Vi skal nok selv købe ind.
SMS svar til 21769397 senest torsdag den 12. jan., så får du nærmere besked.

3. Ugen med Evangelisk Alliance går ind i vores ReFokusprogram, som noget vi gerne vil deltage i, og i lighed med sidste år tilbyder vi også, at OaseWeekenden 2012 på Rudehøj Efterskole i weekenden den 10.-12. februar 2012 bliver en del af ReFokusprogrammet.
Her bydes på solid undervisning med temaet: Ånd og liv, og undervisere på lejren er Gunni Bjørsted, Stig Christensen, Helene & Mogens Svendsen.
Se mere om programmet, priser og tilmelding HER

4. Til kalenderen lidt længere fremme:
ReFokus står for rengøringen i AC i uge 8, men det hører I nærmere om.
PS. Skulle nogen have fået skrevet den 15. jan ind i kalenderen (Om Israelsfarerne) - så er det aflyst og emnet udskudt til senere pga Dansk Oases lederstævne i København.

Læs ofte Silkeborg Oasekirkes hjemmeside HER eller ReFokushjemmesiden HER - så bliver du løbende opdateret.

En kærlig hilsen på vegne af ledergruppen for ReFokus: Annalise Højrup, Lene og Karsten Holm, Irene og Niels Peder Nielsen


JULE OG NYTÅRSBREV 2011
 
Kære allesammen i ReFokus.


1. Julehilsen og invitation til juleaften i Arenacentret
Når vi begge står i køkkenet og Irene bager brunkager og jødekager, og jeg bager gulerodsboller, så ved vi at julen stunder til - den jul, hvor  ”Du kom til vor runde jord, barn, på bare fødder”, som Sten Kaalø formulerer det i en af de nye julesalmer (DDS 70), og hvor det i vers 4 siges så smukt, poetisk og teologisk godt: ”Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hver gang at jeg syns jeg ku´ helt la´ vær´ at ære, står du her med livets nu, Jesus du min Herre!
Med dette citat sender jeg de varmeste julehilsener og minder om, at skulle I kende nogen, der i år mangler nogen at fejre jul sammen med, så afholdes der fælles juleaften for alle, der vil være med, i Arenacentret juleaften kl. 17.00. Tilmelding dog senest den 20. dec. på telefon 8681 6835.


2. ReFokus sammenskudsgilde nytårsaften.

Skulle der være nogen af jer, eller nogen I kender, der ikke har et sted - eller nogle - at fejre nytårsaften sammen med, så inviterer Karsten og Lene Holm ,Tingvej 80, Silkeborg, igen i år dem, der har lyst til det, til et sammenskudsgilde nytårsaften. Vi mødes i god tid inden dronningens nytårstale kl 18, hvorefter vi spiser sammen mm.

Tilmelding til Lene Holm på tlf. 51946038 senest den 28. dec., og herefter vil de enkelte få besked om, hvad man skal bidrage med.


Med i denne hilsen er der også et oprigtigt ønske for jer alle om et godt og velsignet nytår i Jesu navn.


Med kærlig hilsen Niels Peder Nielsen

Nyhedsbrev dec. 2011

Kære allesammen i ReFokusgruppen, der knytter til ved Oasefællesskabet i Silkeborg, og en særlig velkomst skal der lyde til jer, der modtager nyhedsbrevet for første gang.

 

Julen nærmer sig, og vi følger hinanden gennem den forberedelse til julen som adventstiden er, mens vi venter på den "kongesøn, som fødes skal på jord", og i den forbindelse vil jeg nævne et af mine yndlingskriftsteder i tilknytning til julen, nemlig de profetiske ord fra Esajas (kap 11): Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd,  kundskabs og gudsfrygts ånd;
I julebudskabet forkyndes det for os igen, at Jesus kommer til os i sin kærlighed med al visdom, al indsigt, rådgivning, kraft, kundskab og Gudsnærvær --- og det er nok en fest værd skulle jeg mene.

 

Fire af os faste ReFokusser (Hanne, Annalise, Irene og Niels Peder) satte 3. december atter vore fødder på dansk jord efter at have tilbragt 8 fantastiske uger i det hellige land, og vi glæder os alle til at være sammen med jer igen til det næste event, som vi indbyder til, nemlig:


Juleevent søndag den 11. dec. i Arenacentret, Oasefællesskabets kirke på Frichsvej 2, Silkeborg.

"Det sande lys kom til verden" (Joh 1,9) er temaet for årets Juleevent, hvor Djurslands Efterskole besøger Oasefællesskabet. Glæd jer til at høre julens budskab og synge med på sangene under ledelse af Djursland Efterskole.Bemærk tidspunktet! Juleeventet er kl. 14.00 og efter gudstjenesten vil der være hygge og fællesskab i kirkens café, hvor der bliver serveret kaffe, te og æbleskiver. Det hele slutter kl. 16.00.


Håber I har lyst til at være med. Der er ingen tilmelding. I møder bare op i kirken.

 

Jeg har, som nogen af jer ved, sendt lidt nyheder fra min dagbog fra tiden i Israel, men jeg mangler lige de sidste dage, og dem vil jeg ikke snyde jer for, og når jeg er færdig med at redigere dagbogen sender jeg en melding herom. Det er bl. a. om Jesu dåbssted m.m.
De tidligere afsnit kan læses HER

 

I er også velkomne til at kigge på ReFokushjemmesiden HER eller på Oasefælleskabets hjemmeside HER

 

Med kærlig hilsen fra Niels Peder, der nu sammen med Irene er glade for at bo fast i Silkeborg på det skønne sted på Grundtvigsvej 5


Nyhedsbrev okt. 2011

 

Kære allesammen i Refokus.


Her på falderebet, lige før tre af os fra ReFokuslederteamet tager til Israel (Irene Dalsgaard Nielsen, Niels Peder Nielsen og Annalise Højrup), skal I have en hilsen og et program for næste ReFokussamling.


Næste gang bliver det lidt anderledes, grundet at nogen dels er på menighedstur til Israel, dels at 4 er i Israel ca. to måneder.
Der  bliver ReFokussamling på klyngesøndagen den 16. oktober kl. 10.00 - 12,00 hos Lene og Karsten Holm på Tingvej 80 i Silkeborg, og det former sig som en søndagssamling/samvær med brunch, bøn og søndagens tekst.
Tilmelding til Lene Holm senest torsdag den 13. okt på tlf.: 5194 6038


Noter de næste samlinger, som jeg dog før har sendt ud:


På klyngesøndagen 13. november er der intet arrangement - men vi opfordrer til, at man deltager i årsmødet 12. nov. kl. 13.00 (dagen før)
Det er en god måde at følge med i, hvad der foregår i Oasefællesskabet i det hele taget, så vi på den måde er med i det "store" fællesskab.


15. november (tirsdag aften) slår vi os sammen med en anden klynge - Smileyklyngen - der har et arrangement med særskilt program for kvinder og mænd. Mændene får besøg af Torben Munkholm, iværksætter, gift, far til fire, aktiv i Odder Frimenighed.
Nærmere info senere om programmet både for kvinder og mænd, inklusiv tid og sted.


11. december- Vi deltager i  Oasefælleskabets juleevent. (Nærmere program senere)


2012
15. januar. Sikkert med indslag om opholdet, som os fire fra ReFokus har været på i okt/nov 2011 i Jerusalem, Israel.


I vil løbende høre nærmere vedr. programmet, for Lene og Karsten Holm står stadig ved roret for ReFokus og vi andre er jo heller ikke længere væk end en mail og en SMS :-)
Det er altid en god ide at holde øje med ReFokus hjemmesiden HER eller Oasefællesskabets hjemmeside HER


Til slut skal I hilses med ordene fra: Sl. 71: v5  For du, Herre, er mit håb, fra min ungdom var du min tilflugt, Herre, v6  fra fødslen har jeg støttet mig til dig,  det var dig, der tog mig fra moders liv, min lovsang gælder altid dig.


Med kærlig hilsen Niels Peder.


PS. Vi kan sikkert ikke dy os for at sende jer lidt nyheder fra Israel.

 

Nyhedsbrev sept. 2011

 

Kære allesammen i ReFokus.


Tak for sidst(e) gang vi var samlet (14. august i AC.)
Det var godt at høre nyt om oplevelserne siden sidst, og også få et genhør med en af hovedtalerne på SommerOasen 2011 (Simon Ponsonby)

Jeg har på ledergruppens vegne nogle ting, jeg vil nævne for jer:

 

1. Vi har som ReFokusgruppe påtaget os at være med i en rengøringsturnus i kirken, og i sept. måned er vi "på" og det vil vi gerne gøre lidt ekstra ud af.
Det er tirsdag den 6. sept kl. 16,30 - 19.00 i AC med følgende program:
Kl. 16,30 og fremad gør vi rent, og når vi er færdige har Annelise Højrup lavet mad til os. Det bliver hyggeligt. Hvem giver et glas rødvin? :-)
Send en SMS til hende på tlf 20496886 og skriv at du kan - senest 4. sept.

 

2. Vi slår vores månedlige ReFokussamling sammen med vores Sensommerstævne med Oddvar Søvik fra Norge, præst i den Lutherske frikirke, og han  har været meget engageret i Oase-bevægelsen i mange år.
Tema: Bøn frem for alt. Se programmet HER
Lørdag den 10. sept 9.00 – 21.30: Undervisning, temagrupper, tidebønner, stillerum, procestid, lovsang og tilbedelse, m.m.
Der serveres frokost og aftensmad. Prisen for deltagelse er inkl. mad
Søndag 10.30 er der gudstjeneste med Oddvar Søvik og Ruben Dalsgaard
Pris: kr. 125,- Betaling foretages på stævnet.
Tilmelding: Udfyld tilmelding HER


3. Noter følgende datoer for resten af året
16. oktober: Vi vil sammen opleve endnu en DVD på storskærm med Simon Ponsonby
13. november: Intet arrangement på denne klyngesøndag - men vi opfordrer til at man deltager i årsmødet 12. nov. kl. 13.00.
15. november (tirsdag aften) slår vi os sammen med en anden klynge, Smileyklyngen, der har et arrangement med særskilt program for kvinder og mænd.
Mændene får besøg af Torben Munkholm, iværksætter, gift, far til fire, aktiv i Odder Frimenighed.
Nærmere info senere om programmet både for kvinder og mænd.
11. december- Vi deltager i  Oasefælleskabets juleevent.

2012
15. januar. Sikkert med indslag om opholdet, som 4 fra ReFokus (Irene Dalsgaard Nielsen, Niels Peder Nielsen, Hanne Laursen og Annalise Højrup) har været på okt/nov 2011 i Jerusalem, Israel.
Men I vil sikkert løbende høre nærmere vedr. programmet, for Lene og Karsten Holm står stadig ved roret for ReFokus og vi andre er jo heller ikke længere væk end en mail og en SMS :-)


Det er altid en god ide at holde øje med ReFokus hjemmesiden HER eller Oasefællesskabets hjemmeside HER

Til slut skal I hilses med ordene fra: Sl. 37: v4  Find din glæde i Herren,  så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. v5  Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;v6  han lader din ret bryde frem som lyset  og din retfærdighed som den klare dag.

 

Med kærlig hilsen Niels Peder


Nyhedsbrev aug. 2011

Kære allesammen i ReFokusgruppen/ReFokusklyngen.


Som tiden da løber siden sidste nyhedsbrev, men undervejs har I sikkert oplevet ganske meget godt.
Det har jo været ferietid og ikke mindst SommerOasetid
Men for mange af os er hverdagene så småt ved at indfinde sig, og de kendte og elskede rytmer indfinder sig igen, og her tænker jeg på gode gudstjenester, klyngesøndagene for ReFokus, cellegrupperne og huddlerne.

 

Ja - og apropos klyngesøndagene - så ligger de jo spredt hen over efteråret en gang om måneden, og på Oasefællesskabet hjemmeside kan I se hvilke søndage, der er klyngesøndagene.
Tryk her og bladr selv i kalenderen og skriv søndagene ind i jeres personlige kalender. Så kommer dagene ikke som nogen overraskelse for nogen :-)


Her fra os i ReFokusledelsen (Lene og Karsten Holm, Annalise Højrup, Irene og Niels Peder Nielsen) har vi den glæde og fornøjelse at indbyde jer til - og en plan for - næste klyngesøndag:

 

Søndag den 14. august kl. 10.00 - 12,00 i ungdomslokalet  i Arenacentret (vores kirke) med følgende program:
Kl. 10,00. Vi samles til rundstykker og kaffe.
Under kaffen tager vi en rundtur med fortællinger om sommerens oplevelser - dem, der ønsker at fortælle lidt (ca. ½ times tid)
Derefter vil vi lovsynge Gud sammen.
På DVD - på storskærm - i lokalet ser vi 1. afsnit af Simon Ponsonby fremragende formiddagsundervisning på SommerOasen 2011.
Derefter måske en lille "procestid", ud fra afsnittet (samtale ved bordene, bøn m.m.).
Vi afslutter med nadver, som jeg står for.


For at vi kan tilpasse det med kaffe og rundstykker, så ønsker vi en tilmelding senest torsdag den 11. august  til mig på 21769397.

 

Jeg slutter dette nyhedsbrev med nogle dejlige ord fra Sl. 21, som viser Guds godhed og omsorg for sine "kongebørn", du og jeg:

v2  Herre, over din styrke glæder kongen sig, højt jubler han over din frelse. v3  Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,  hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.  Sela.
v4  Du kommer ham i møde med rige gaver, du sætter en krone af guld på hans hoved. v5  Han bad dig om liv, og du gav ham det, en evig række af dage. v6  Stor er hans ære, når du frelser ham,
 du udruster ham med højhed og pragt. v7  Du gør ham til evig velsignelse, du fylder ham med glæde for dit ansigt. v8  Kongen stoler på Herren, han vakler ikke, for den Højeste er trofast.

 

Med kærlig hilsen og på gensyn på søndag

 

På ledergruppens vegne Niels Peder.

 

PS. Inviter gerne venner og bekendte med som I tror kan være glad for at være med i "det gode selskab" :-) og hold jer løbende orienteret på de to hjemmesider Oasefællesskabet eller ReFokus.


Nyhedsbrev juni 2011

 Kære allesammen i ReFokus.
 
Så er det mig en glæde at kunne skrive lidt til jer igen ang. bl. a. de månedlige klyngesamlinger vi har - her lige på falderebet inden jeg i eftermiddag kl. 14,30 rejser til Rumænien.
 
Siden sidst, har Irene og jeg været en tur i Sheffield sammen med Hanne og Ruben Dalsgaard, vores præstepar, Lis og Jakob Abildtrup (Lis leder vores børnearbejde i kirken) og så os to (Irene og Niels Peder Nielsen) fra ReFokusklyngen. Hvad vi oplevede vil vi fortælle om ved det følgende arrangement, som jeg hermed udsender.
 
Det er søndag den 26. juni (2011 altså :-))
Vi begynder med en gudstjeneste i den Nye Århus Valgmenighedskirke. (Klik på det røde felt, hvis du vil se lidt mere om ÅVM)
(De har tilsammen brugt ca. 22 millioner på et nyt kirkecenterbyggeri. De er 6 præster, over 20 på stab og et medlemstal på ca. 600-700)
Efter gudstjenesten er der rundvisning i kirken.

Derefter drager vi til Tangkrogen ved Hotel Marselis og finder et sted, hvor vi kan spise vores medbragte mad. (Husk den).
Strandudstillingen Sculpture by the Sea  (klik på linket) lukker den 3. juli 2011, og det ser vi lidt på, så meget vi orker og derefter tager vi hjem til Irene og Niels Peder Nielsen på Fredensgade 52 og drikker kaffe og her fortæller Irene og Niels Peder om, hvad de har hørt og lært i Sheffield først i juni måned, og Niels Peder vil - som dessert til kaffen - fortælle lidt om sin nylig afholdte tur til nogle Romalandsbyer i Rumænien sammen med Niels Arne Skov fra Dansk Balkan Mission.
Vi regner med at være færdig ved ca. 16 tiden.
 
Tilmelding til Niels Peder Nielsen på tlf 21769397 senest den 23. juni
De af jer der haqr biler kan lige give mig et praj, for vi kan lisså godt fylde bilerne op.
 
Jeg minder også om SommerOase i juli måned, hvor vi har vores egen lille lejr i lejren. Se evnt. sidste mail eller se hjemmesiderne (Oasefællesskabet eller ReFokus)
 
Med de kærligste hilsner Niels Peder,  - og undskyld hvis der har sneget sig lidt fejl ind her og der, nu da jeg står med den ene hånd i kufferten :-) og den anden på tasterne :-)


Nyhedsbrev maj 2011

Kære allesammen i ReFokus.

 

Håber I nyder det gode vejr, selv om det ligger an til lidt omslag i vejret.

Jeg har lidt jeg godt vil dele med jer

 

1. Rengøring i Arenacentret
Det er ReFokus, der står for rengøring i AC i næste uge, og det bliver tirsdag den 17. maj kl. 16,30. Send en SMS senest mandag - hvis du kan komme - til Annalise Højrup på 20496886. Vi kan evnt spise sammen bagefter.

 

2. Næste ReFokusarrangement er søndag d. 22. maj, hvor der arrangeres pilgrimsvanding i Silkeborg med følgende program:.

Start kl. 9:30 i Lunden, sal 3, med fælles kaffe/te rundstykker m.m.

Husk tilmelding senest torsdag den 19. maj til Lene Holm tlf. 5194 6038.


Karsten Holm har lavet en fin pressemeddelelse herom, og her skriver han bl. a.:

 

En vandring for alle

Pilgrimsvandingen denne søndag er en af de mindre og vil være en lille ”smagsprøve” på hvad en sådan vanding er, og vil derfor være overkommelig for de fleste. Den vil have en varighed på omkring halvanden time inkl. pauser.

Vandringen vil foregå i Odden området. Hele arrangementet forventes at være afsluttet kl. 12.00

 

Tid refleksion

Pilgrimsvandring er mange ting på en gang. Det er at vandre, samtale og bede med krop, ånd, sjæl og legeme. Det er både en vandring det skønne forårslandskab – og samtidig en vandring i dit eget indre landskab. Og undervejs bliver vores sanser inspireret af den skønne natur omkring os.

 

Tema

Vandringens tema er ”Guds folks vandring” med inspiration i Israels historie under Moses-æraen.

 

3. Israel 2011

Holdet til Israel i okt/nov 2011 er fyldt op, og vi tager 6 mand afsted.

 

4. SommerOase.

Også I år agter vi at lave vores egen ReFokuslejr på Dansk Oases Sommerlejr i Odder.

Lejren afholdes  i tiden 16 - 22 juli 2011 i Odder og Irene og Niels Peder har ansvaret for SO´s seniorsamlinger.

Temaet for SommerOase 2011 er "Udrustning - i Jesu følge" og arrangeres af DanskOase – en kirkelig netværksorganisation, der på evangelisk-luthersk grundlag arbejder for fornyelse, udrustning og mission igennem menigheder og fællesskaber i hele Danmark.
Du kan tilmelde dig SommerOase HER

 

5. Diverse
Man kan altid orientere sig på ReFokushjemmesiden HER eller på Oasefællesskabets hjemmeside HER

 

6. Et Guds ord til slut

Til slut vil jeg gerne hilse jer med nogle ord fra Sl. 111: Jeg takker Herren af hele mit hjerte i de retskafnes kreds og forsamling. v2  Herrens gerninger er store, velegnede til deres formål. v3  Hans værk er herligt og prægtigt, og hans retfærdighed består til evig tid. v4  Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig.v5  Han giver føde til dem, der frygter ham; han husker på sin pagt for evigt.

 

Med kærlig hilsen Niels Peder

 


Nyhedsbrev april 2011
Kære allesammen i ReFokus.

Først en tak for den gode opbakning til vores samling den 13. marts, og på ReFokushjemmesiden kan du gense noget af undervisningen - indholdet af Ole Hallesbys bog: Fra bønnens Verden - men der er ligeledes nogle trosstyrkende eksempler på, hvad bøn formår.
Du kan klikke her: http://www.re-fokus.dk/Refokusundervisning2.html


1. Næste samling er nu på søndag - den 10. april - kl. 10 (bemærk kl. 10.00) med følgende program:
Vi får morgenkaffe i AC (cafeen) sammen med unge fra Euroclass (En alternativ 10. kl på Kildevæld (Apostolsk kirkes efterskole i Kolding).
 Du kan læse om det lidt større arrangement her: http://www.oasefaellesskabet.dk/
Vi er også sammen med en anden klynge - Netværket ved morgenkaffen.


2. Når vi har spist - hygget os og hørt lidt nyt - går ReFokus til eget samlingslokale (UL) og her fortsætter vi med lovsang under ledelse af Jan Rostved.
Niels Peder Nielsen vil uddybe lidt fra den fantastiske bøn, som Jesus selv har lært os: Fadervor, og der vil være fællesbøn og evnt forbøn.


3. Af hensyn til det praktiske med morgenkaffen, ønsker vi en tilmelding til Irene Nielsen på tlf 26611069 (gerne SMS) senest torsdag.

Herfra de kærligste hilsener  og et: På gensyn på søndag kl. 10.00.

 

Niels Peder Nielsen

 

 

Nyhedsbrev febr/marts 2011

Kære allesammen i ReFokus.

Håber I har det godt allesammen.


Siden sidst
Siden sidste nyhedsbrev er der at berette, at ganske mange (vistnok en 12-15 stk. - jeg fik dem desværre ikke lige talt) fra ReFokus i Silkeborg var med på Oaseweekenden i Odder 11.-13. februar, hvor Jens-Petter Jørgensen var hovedtaler under temaet Gode relationer, og der var fra Jens-Petters side et særligt fokus på vores gode og nødvendige relation til Gud.
Hans undervisning gik virkelig dybt ind i manges hjerter, men der var også meget andet godt der foregik.
PS.: Man kan få talerne på CD, hvis man retter henvendelse til mig.


Næste møde i ReFokus
Næste Re-Fokus samling er på den næste klyngesøndag d. 13. marts 2011 med følgende program:
9:30 Vi samles til kaffe/rundstykker i ungdomslokalet i AC (- herunder vil der være diverse info og orientering)
10:30 Lovsang
10:45 Undervisning. 2011 er i Oasefællesskabet et bønnens år, hvor vi udlever vores Plan Be´ og Niels Peder Nielsen  vil introducere sider af bøn fra en gammel klassisk bog om bøn. ”Fra Bønnens verden” af Ole Hallesby.
11:20 Bøn. (fælles og i grupper. Niels Peder Nielsen har med sig et oplæg til ”kirke-bøn” og bedeemner ud fra undervisningen) - afsluttende med bøn i stilhed.
11:45 Afslutning
12:00 Tak for i dag


Tilmelding
Vi vil gerne have en tilmelding på 51946038 (Lene Holm) så vi ved, hvor mange rundstykker vi skal have købt og hvor meget kaffe vi skal have brygget


Månedens ord fra Bibelen
Jeg vil afslutte med nogle ord fra Sl. 46:
v2 Gud er vor tilflugt og styrke,
altid at finde som hjælp i trængsler.
v3 Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
og bjergene vakler i havets dyb,
v4 når vandet larmer og bruser
og rejser sig, så bjergene bæver. Sela
v5 Flodløb glæder Guds by,
den Højestes hellige bolig.
v6 Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
Gud bringer den hjælp ved daggry.
v7 Folkene larmer, rigerne vakler,
når han lader sin røst lyde, ryster jorden.
v8 Hærskarers Herre er med os,
Jakobs Gud er vor borg. Sela


Med kærlig hilsen og på gensyn

På ledergruppens vegne
Niels Peder Nielsen.


Nyhedsbrev jan. 2011


Kære allesammen i ReFokus.

Godt nytår allesammen. Håber I er kommet godt ind i det nye år.
Jeg vil her ved begyndelsen af det nye år minde om et ord fra Hebr. 13: v8: "Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. v9  Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme; for det er godt, at hjertet styrkes af nåden."
Og det tror jeg det nye år på en særlig måde skal bringe os - at vi styrkes af Guds nåde - og jeg er i forventning til, hvad Gud vil gøre i blandt os i det nye år, og jeg peger på følgende, som jeg tror skal blive til en særlig velsignelse:

1. Vores "årsplan" - Plan Be´ - at vi gør det nye år til et år, hvor bønnen kommer til at fylde meget mere.
Det kan du læse lidt mere om i folderen herom eller ved at trykke HER
Der er nedsat en gruppe, som på en særlig måde skal "give krop" til denne fælles vandring i bøn. Der bliver feks. oprettet en SMSkæde med SMS-tidebønner, men følg med på Oasefællesskabets hjemmeside HER
Næste uge er helliget bøn og fællesskab om det at bede. Evangelisk Alliance har i mange år kunne samle kristne fra forskellige kirkelige sammenhænge, og materialet til dette års januarbøn er skrevet af vores søskende på Cypern og i Grækenland, og ud af smerte efter mange års strid og kamp skriver de om hemmeligheden og styrken ved at stå sammen og vedkende sig sin enhed i Kristus
Du kan se den lokale plan for Silkeborg HER og du kan se hele bedefolderen HER

2. Der er også en mulighed for en fælles "bibelvandring" i det nye år, og hvor man i løbet af et år kommer igennem hele Bibelen.
Har du lyst til at være med, så kan jeg hjælpe dig med en plan, som vi selv bruger sammen med andre i Oasefællesskabet.
Det er også en god ide at bruge feks. Bibelselskabets læseplan. Den kan du se HER

3. Program for ReFokus i Silkeborg  januar og februar 2011.
Jeg kom desværre til at lave en fejl i programmet for januar i mit nyhedsbrev i dec. måned, men det er forlængst rettet på ReFokushjemmesiden (Kan ses 
HER) og du får her den rette plan:

Januar 2011:
ReFokusaften tirsdag den 25. jan kl. 19,30 - 22,00 i Cafeteriet i AC
Af programmet kan nævnes, at vi på storskærm ser en video m. Jeff Manion - The Land Between - (Ingenmandslandet) og den sætter ord på noget af det, der sker, når vi ”rejser” gennem uønskede ”lande”, og hvor vi synes det hele bliver en ørkenvandring, men også om, hvordan vi i dette ”Ingenmandsland ”skal være på udkig efter håb, vejledning og opmuntring. Videoen har været vist på Willow Creek lederstævnet i København okt. 2010

Februar 2011
Vi opfordrer til at man deltager i Oaseweekenden 11.-13.2. på Rudehøj m. bl. a. Jens Peter Jørgensen, Norge, og programmet kan se 
HER
Tilmelding: Online tilmelding - eller kontakt DanskOase senest d. 25. januar 2011. 
Betaling sker via online tilmelding, men der kan også betales ved ankomst. 
Kontakt DanskOase, Rude Havvej 11, DK-8300 Odder, Tlf: 8654 3600. 
info@danskoase.dk
Se Dansk Oases hjemmeside og et fyldigere program HER

Med kærlig hilsen Niels Peder Nielsen


Nyhedsbrev dec. 2010

Kære allesammen i ReFokus.


Så er den lige om hjørnet -  "denne søde juletid"  som H.A.Brorson så rammende betegner julen i DDS 109 - og derfor skal I alle have en julehilsen med en stor tak for året der er gået, samt ønsket om en glædelig jul og et godt og velsignet nytår. 
Jeg har personlig været meget glad for det forløbne halvår, og tænker tilbage med glæde på de mange oplevelser vi har haft sammen, og tænker fremad med stor forventning til, hvad Gud vil gøre i det nye år.

Jeg har et par ting, jeg vil minde om.
1. Skulle der være nogen af jer, der overvejer at tage med til Israel i efteråret 2011 i to måneder, så skal man snart bestemme sig. 
Foreløbig er der fire tilmeldte og vi har "sat os" på 8 pladser, som vi forsøger at fylde ud, og vi har frist til den 1. marts 2011. 
Herefter fylder Ordet og Israel op indtil vi når oppe på 8. 
Du kan se mere om turen og betingelserne 
HER.

2. Jeg minder om Evangelisk Alliances bedeuge i januar fra 10-16 januar, og man kan se, hvor det er HER.

3. Vores første officielle arrangement i januar er på den ordinære klyngesøndag 30.1 kl. 9,30-12,00 i Ungdomslokalet - AC
Vi begynder med rundstykker og kaffe, og derefter ser vi på storskærm en video m. Jeff Manion - The Land Between - (Ingenmandslandet) og den sætter ord på noget af det, der sker, når vi synes vort liv bliver/er en ørkenvandring, men videoen handler også om, hvordan vi i dette ”Ingenmandsland ” skal/kan være på udkig efter håb, vejledning og opmuntring. 
Skriv klyngesøndagen i kalenderen, så du er klar til en god oplevelse.

Og nu da vi er ved kalenderen nævner jeg også nu Oaseweekenden 11.- 13.2. på Rudehøj m. bl. a. Jens Peter Jørgensen, Norge. Herom senere. 
Du kan smugkigge på programmet 
HER

Men ellers kan I altid orientere jer på ReFokushjemmesiden HER

Til sidst har jeg lidt opbyggeligt om lyset:
 
1. Lyset er et bærende og ledsagende element - når der sker noget særligt.

Lys fremmer virkningen. 
Lys  understøtter det, der sker på en særlig måde.

Lige fra skabelsesberetningens: Der blive lys, hvor alt det skabte ser dagens lys fra det mindste græs til det største næsehorn, og badet i lys får det altsammen form og skikkelse til alt det vidunderlige, som er omkring os.

Ved den lysende og brændende tornebusk får Moses besked om, at føre sit folk ud af trældom og fangenskab, og med sig bringer Israels folk på vejen til det forjættede land en alterild, der ikke må slukkes, “for den er tændt af Gud” (3. Mos 6,2 og 9,24).

Ved den lysende og fortærende ild på Karmels bjerg viser Gud, at han er Gud  - i modsætning til den døve og stumme afgud Baal.

En lysets engel Gabriel viser sig for Maria.

Lys kommer med englene til hyrderne på marken.

Lyset fra stjernen leder de vise mænd de tusind kilometer til målet.

Nikodemus bli´r draget hen til den olielampe, der står i Jesu nærhed og her får den lærde mand sit liv på ret kurs.

Opstandelsen foregår da lyset bryder frem på den første dag i ugen.

Pinsedags flammer lyser og peger hen på de store undere, som Helligånden igen og igen skaber i sin menighed og i Guds folk. 

Den daværende præst i Sdr. Bjert Holger Lissner fik engang den udmærkede ide, at lade børn fra byen lave en børnealtertavle efter deres egne ideer. De valgte instinktivt at sidestille julestjernen, påskemorgensolen og Helligåndsflammerne i de tre billeder, der udgjorde altertavlen.

Vi tænder lys på alteret, for at pege på den korsfæstede, men opstandne frelser Jesus Kristus.

På Jels kirkegård så jeg engang, hvordan man hver nat satte lys på en ung trafikdræbts grav.

Vi tager fakler med på optog.

I Taize så jeg, at der blev brugt hundredvis af lys under gudstjenesterne.

Julen og julemåneden indvarsler Lysets komme, og gennem læsninger fra Biblen, sange og salmer peges der hen på det sande lys:

“Himlens lys kom i dig til jord. Skinner til ny oplysning stor” DDS 108.

“Og lys i dit lys skal vi skue” DDS 31.

“Jesu navn som en baun vil på vejen lyse” DDS 114.

 

2. Lys har tillige en pædagogisk virkning, og peger videre på noget andet og større: 
På Guds lys

Sl 36,10: - for hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset. 

Sl 43,3: Send dit lys og din sandhed, de skal lede mig, bringe mig til dit hellige bjerg og til din bolig.

Sl 56,14:_For du har reddet mit liv fra døden og min fod fra at snuble, så jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.


På Jesus som verdens lys

Joh 1,4: I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Joh 1,9: Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.

Joh 8,12: Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

Joh 9,5: “Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.«

Joh 11,9: Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys.

Joh 12,46: Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. 

Lyset skinner i mørket, og mørket får ikke bugt med det - siges det i Johannesevangeliets juleberetning.

Mens vi vandrer i dette mørke, da har vi lyset iblandt os, og Jesus vil trænge ind i vort mørke og tænde lyset i vore hjerter: Han siger selv:

Jeg er sendt for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger

og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, v19 for at udråbe et nådeår fra Herren.

 

3. Lyset rummer et kald til os om selv at være lys
I december bader vi os i lys, vi fester for Lyset, der er kommet. Og via lyset indbydes vi til at komme til ham, som vil tænde sit lys i os og skænke os livet, det evige liv, så det kan siges om os: For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, (Ef 5,8f) 


Med kærlig julehilsen Niels Peder


 

 

Nyhedsbrev nov. 2010


Kære allesammen.

Jeg sidder her på min "morgenpind" foran computeren for at skrive et nyhedsbrev til jer.Irene er taget på arbejde og jeg sidder helt alene med mig selv og mine tanker, og jeg har for kort tid siden kigget ud af vinduet og ser, at der snart ikke er mange blade tilbage og mindet om en frodig sommer viskes i nogen grad ud sammen med "løvets fald", og i den forbindelse kommer jeg i tanker om C.J. Boyes salme: Dybt hælder året i sin gang, og hvor der bl. a. står:
Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,

Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.
og -


Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad;
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad!
for -

Han lover mig en evig vår,
trods vinterstorm og død;
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.


Disse strofer har talt megen trøst og glæde ind i mangt et hjerte uanset hjertets stemning.

Vi var ved sidste samling i Frivillighuset 17 samlet om emnet: Der skal være sammenhæng mellem ord og handling (Talen kan iøvrigt læses HER), og jeg synes de to samlinger i dette hus har været ganske gode.

Siden sidst har ledergruppen for ReFokus (Lene,Karsten, Annalise, Irene og Niels Peder) været samlet for at evaluere og planlægge for det næste halvår, og når alle detaljerne er på plads, kommer der et trykt program, men dette nyhedsbrev skal dog blot handle om to ting:

1. Årsmødet 2010 den 13. nov. kl. 12,30 - 17,30.
Her er vi som gruppe blevet spurgt om vi som afslutning på dagen vil servere Hot Dogs for hele forsamlingen.
Er der nogen, der melder ind med tilbud om lidt hjælp -  til Lene Holm på 51946038?

2. ReFokusarrangementet tirsdag den 16. november kl. 19.30 med Per Weber under overskriften ”Israel – Guds tjener” i Oasefællesskabets nye cafélokaler.
Der er løbesedler i kirken, men den kan også ses online HER.
Peter Fischer-Nielsen har forfattet en pressemeddelelse, der kan læses HER.
Der kan også læses ret indgående om Per Weber selv på Re-Fokushjemmesiden HER.
Endelig kan man også læse om det på Oasefællesskabets Facebookprofil HER

Vi håber at se så mange af jer som muligt til de to arrangementer.

Med kærlig hilsen Niels Peder

Nyhedsbrev okt. 2010

 

Kære alle sammen.


Så er det tid til en lille hilsen fra nyhedsbrevbestyreren, og det er mig en stor glæde at kunne sige velkommen til 4 nye siden sidst.

 

Jeg har en lille ”nebengeschæft”, og det er at holde lidt styr på navne, tlf, mailadresser, adresser m.m., (PT har jeg 32 navne i mit kartotek, alle navne, som har indvilget i at blive orienteret og efter muligheder og behov at kunne deltage i ReFokusaktiviteterne)

Da vi sidste gang (26. sept) samledes i Frivillighuset aftalte vi, at vi skulle være lidt mere obs på bl. a. hinandens fødselsdage m.m., så det får mig til at spørge om I vil sende jeres fødselsdag og -år til mig. Så vil jeg finde en kalenderordning, som gør at vi ikke glemmer runde fødselsdage m.m.

 

Jeg synes selv vi havde en god samling sidste gang i Frivillighuset med temaet: Goliat og David i vore liv, og man kan læse hele prædikenen på ReFokushjemmesiden HER

 

Næste samling er allerede nu på søndag med følgende program:

 

ReFokusklyngesøndag søndag den 17. okt. 2010 kl. 9,30-12,00 i Frivilligcenter Silkeborg, Østergade 9, 1. sal. 8600 Silkeborg.

Vi starter med brunch kl. 9,30 til en pris af  20 kr. (Husk tilmelding til Niels Peder Nielsen senest torsdag 14. okt. Mail: nielspedernielsen@mail.dk eller sms til 21769397).

Derefter samles vi i en af samlingsstuerne, hvor vi synger sammen under ledelse af Ulrik Haastrup. 

Karsten Holm leder samlingen.

En af Oasefællesskabets præster Niels Peder Nielsen indleder over søndagens tekst fra Matt 21,28-44, der bl. a. omhandler to lignelser.

1. - om de to sønner, der svarede på een måde, men gjorde noget andet.

2. - om de utro vingårdsbønder, der ikke ville gi´ vingårdsejeren, hvad han havde krav på.

 

Temaet bliver: Der skal være sammenhæng mellem ord og handling

Undervejs er der ”deletid” i små grupper ud fra temaet.

Endvidere vil der være mulighed for at bede sammen og for forbøn.

 

Inviter gerne bekendte med i den aldersgruppe. (Evnt ved at sende denne mail videre)

 

I bør også løbende orintere jer på ReFokushjemmesiden HER (tryk på HER) eller på Oasefælleskabets hjemmeside HER (tryk på HER).

 

Jeg vil slutte med nogle ord fra Matt 21: v33  Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. v34  Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst.

 

Hør resten næste søndag.

 

Med kærlig hilsen

 

Niels Peder Nielsen

 

Nyhedsbrev sept. 2010

Kære allesammen.

Så er det mig en glæde at kunne skrive et nyt nyhedsbrev til jer.
Det fylder mig med glæde, at tænke tilbage på den tid vi har været i gang med ReFokusarbejdet sammen.
Ikke mindst når jeg tænker lidt igennem, hvad vi har delt med hinanden og hvad vi har haft af udfordringer sammen.

Jeg synes vi havde en god opstartsaften sammen sidst i august (tirsdag den 31. august, hvor vi hyggede os sammen over et godt måltid mad og hvor Ruben udfordrede os med sin opfordring til en klar profilering af Refokusarbejdet, så vi sammen kunne vandre i pagten (tilgivelsen, identiteten, fundamentet, relationen til Gud og Guds rige, lydigheden, kraften, herredømmet, kaldet og tjenesten, og ikke mindst hans stærke kald og opfordring til at blive klar over følgende spørgsmål: Hvor ligger der en vandring?: På Guds relationen/pagten eller herredømmet/lydigheden?
Og konklusionen var sikkert nogenlunde ens i alle grupperne: Der ligger en vandring foran os på begge planer/fronter: Gudsrelationen og lydigheden.

Og den udfordring tager vi med os ind i den tid, der ligger foran os, og programmet vil fremover på forskellig vis spejle disse to vinkler.

Det vil også vores næste samling - nu på søndag den 26. sept kl. 9,30-13,00 i Frivilligcenter Silkeborg, Østergade 9, 1. sal. 8600 Silkeborg, hvor vi afvikler et nyt tiltag:
En ReFokus-klyngesøndag med følgende program:
Vi starter med brunch kl. 9,30 til en pris af  20 kr. (Husk tilmelding til Niels Peder Nielsen senest torsdag 23. sept. - mail:
nielspedernielsen@mail.dk eller sms til 21769397).
Derefter samles vi i en af samlingsstuerne, hvor vi synger sammen. 
Niels Peder Nielsen taler over temaet: "David og Goliath i vore liv!" med inspiration fra Aril Edvardsens bog Kampen mot Goliat
Derefter er der ”deletid” i små grupper ud fra temaet.
Endvidere vil der være mulighed for at bede sammen og for forbøn.

Inviter gerne bekendte med i den aldersgruppe. Min tale vil ikke være så "indforstået" at den ikke kan forståes af nogen, der måske knap er så vant til det "kirkelige sprog".

Jeg minder også om de løbende nyheder på og tilpasning af hjemmesiden
Re-Fokus, og jeg minder især om indslaget med Lis M. Frederiksen, tidligere studievært på TVAvisen og kongehusets første informationschef. Hun siger bl. a. : "Vær ikke bange for at prøve noget nyt"! - men læs selv her!

Jeg minder også om muligheden for at læse om cellegrupperne og ikke mindst om nogle cellegruppetips
her.

Jeg vil slutte med nogle gode ord fra Sl.48 v10  Gud, vi har oplevet din troskab her i dit tempel. v11  Som dit navn er, Gud, sådan skal din lovsang lyde til jordens ender; din højre hånd er fuld af retfærdighed.

Med en kærlig ReFokushilsen - Niels Peder

 

Nyhedsbrev august 2010.

 

Kære allesammen i ReFokus.

Først vil jeg gerne fortælle jer at tiden på en måde har stået stille i nogle dage for os to personligt, fordi vores Rakels kæreste Thomas (som grillede kød til min fødselsdag i Laven)  er blandt de 4 omkomne ved bådforliset i Mandal i Norge, men pligterne kalder jo til handling, og med denne mail vil jeg invitere jer alle til det første Rekokusarrangement efter sommerferien.

 

Tirsdag den 31. august kl. 18,30 – 21,30 og vi indleder med at spise middag sammen kl. 18,30 i Cafeen i ArenaCentret - Pris 30 kr. Husk tilmelding til Niels Peder Nielsen - nielspedernielsen@mail.dk eller SMS til 21769397 senest søndag aften.

Ruben Dalsgaard giver os input om ReFokusvisionen og vil lede en proces herom i lighed med det, der foregik på SeniorOasen  (Dansk Oases sommerlejr i juli).

 

Til kalenderen vil jeg minde om de næste ReFokussamlinger:

Søndag den 26. sept. kl. 9,30 - 13 i AC.

Søndag den 17. okt kl. 9,30 - 13 i AC.

Tirsdag den 16. nov kl. 19,30 - 22 i AC

Søndag d. 12. december Kl. ? (Ikke afklaret endnu)

 

Man kan yderligere orientere sig www.re-fokus.dk - hjemmesiden, som fortæller mangt og meget, der er relevant for os i den 3. alder.

 

Jeg slutter med en lille opsamling på det, vi vil i ReFokus:

 

Hvad vil ReFokus?

Oasefællesskabet i Silkeborg og visionen om ReFokus har som sit kald og sin udfordring:

- at opmuntre hinanden og opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet, inspirere og vise omsorg for hinanden og i det hele taget skabe rum og plads for et dynamisk fællesskab, hvor der er stor frihed til at være dem, Gud har skabt os til at være.

- at kalde mennesker i den alder, hvor karriere og børn ikke længere sætter dagsordnen for livet, til nyt åndeligt og menneskeligt fokus

- at sætte fokus på orientering/ Guds kald ift. Guds rige

- at sætte fokus på åndeligt liv, vækst og personlig helbredelse

- at skabe bevidsthed om en forpligtethed på den lokale kirke

- at kalde til engagement i mission og skabe og udvikle missional identitet og livsstil.

- at rejse fyrtårn og forbilleder i tro, hengivelse og modenhed for menigheden blandt den modne generation.

- at (be)tjene og støtte ledere blandt de yngre generationer.

 

Hvem er ReFokus så for?

ReFokus er for mennesker i "den 3. alder" - og består af  en gruppe mennesker, der kunne betegnes 50+,  og som ønsker at samles på forskellig vis, for at udfolde formålet med ReFokus.

De fleste kommer i Oasefællesskabet, men alle er velkomne!

 

På gensyn - Niels Peder Nielsen

 

Nyhedsbrev juli 2010

 

Kære allesammen.

Sommeren er over os i al sin skønhed (og travlhed), men midt i det alt sammen har jeg lyst til at skrive et lille nyhedsbrev til jer.

1. Jeg vil gerne sige rigtig mange tak til mange af jer for en festlig 65 års fødselsdag i Laven den 20. juni, og ikke mindst tak for gaven til indvielsen af Dansk Balkan Missions nye center i Rumænien, og som Irene og jeg tager ned til i august og hvor vi fra jer kan tage en samlet gave med på ca. 1500 kr . Tak for det.

2. SommerOase 2010 står for døren, og en del af jer skal med hele tiden ved jeg, og nogen af jer har valgt at komme på gæstedagen (torsdag).
Bjarne Christensen har fået det ordnet sådan, at os fra Refokus bor i nærheden af hinanden på lejren.
De af jer, som kommer på gæstedagen, er velkommen til at slå et smut forbi SeniorOase, som Irene og jeg står for. Vi holder til i Store Cafe (Vandrehallen)
Netop om torsdagen er temaet: Om den åndelige proces i den 3. alder, og vi får besøg af vores præst Ruben Dalsgaard, der også står for lovsangen.
Man kan orientere sig om SommerOase og se programmet HER.(Klik på det blå)

3. På hjemmesiden har jeg suppleret de øvrige vidnesbyrd, om mennesker i deres 3. alder, med et par nye - om nogle, der stadig er meget aktive i den alder, dog hver på sin måde.
A. Du kan gå i ”forud tilrettelagte gerninger” - af   Mogens Albrechtsen.
Det kan du læse om HER
B. Han roder med heste, veteranbiler og mission  - om  Svend Erik Thing fra Jegindø.
Det kan du læse om HER

4. Til slut vil jeg minde om et par ting:
Seneca (ca.4 f.Kr. – ca. 65 e.Kr.), der siger: ”Lad os værne om og elske alderdommen; for den er fuld af glæde, hvis man forstår at bruge den. Den bedste godbid er gemt til sidst.”
Jesus, der siger: " - Se jeg er med jer alle dage"

Med kærlig hilsen Niels Peder


Nyhedsbrev juni 2010


Århus d. 9.6.10.

 Kære ReFokuser!

 

Søndag d. 20. juni er der gudstjeneste kl 10,30 i AC.

 

Det er også min fødselsdag, og som tidligere omtalt ville det være hyggeligt, hvis I vil følge med til Laven til frokost og eftermiddagskaffe for at fejre begivenheden.

Tag endelig praktisk tøj på, det bliver sikkert med engangsservice!!

 

Vi havde håbet på en sejrtur derud, men det passer ikke med sejltider, desværre.

 

Tilmelding:

Af hensyn til det praktiske vil vi gerne have en tilmelding pr mail, sms eller telefon (21769397).

 

Gaveønske:

Jeg ønsker ingen personlige gaver, men forventer at skulle til Rumænien først i juli, hvor Balkanmissionen skal være med til indvielse af et multihus til skole, kirke og ”kulturcenter” for sigøjnere, som missionen støtter.

Hvis nogen har lyst til det, vil jeg gerne tage en pengegave med til denne meget fattige og udstødte gruppe oppe i bjergene.

 

Kærlig hilsen og Guds fred.

 

Niels Peder

 

 

Nyhedsbrev maj 2010

 

Kære alle sammen i ReFokus

 

Så er det mig en glæde igen at sende et nyhedsbrev til jer alle sammen.

Denne gang er det majudgaven 2010, som indeholder et spændende hovedpunkt, som er følgende:

 

1. Cafeaften med Elsie og Poul Thomsen fra Gatten mandag den 31. maj kl. 19,30 i Cafeteriet i Arenacentret.

 

Elsie og Poul Thomsen stiftede på ”deres gamle dage”- i 1988 - Sarons Slette, et fælleskristent missionsselskab og de ombyggede i 1992 deres gård til et missions- og nødhjælpscenter, der har sendt mere end to tusind tons nødhjælp til forskellige steder i verden, mest til Østeuropa, Hviderusland, Ukraine, Moldova og Bulgarien, men også til Albaninen, Jordan, Iran og Indonesien.

Sarons Slette arbejde sammen med Dansk Europa Mission,  Det Australske Missionsselskab Bless Indonesia Today, det engelske missionsselskab Elam, og ikke mindst norske Troens Bevis Verdensevangelisering, stiftet af Aril Edvardsen.

 

Kom og hør om deres liv, deres møde med Gud, deres kald og tjeneste.

Jeg har selv flere gange haft den oplevelse at høre Poul Thomsen, og hver gang bliver jeg berørt af han tjeneste og hans engagement.

 

Jeg tager lige et citat med fra Poul Thomsen selv, og som fortæller om et meget præcist kald:

    "En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for

    Gud, vor fader, er dette: at besøge faderløse

    og enker i deres trængsler og bevare

    sig selv uplettet af verden."

                                           Jakob 1,27

Poul Thomsen skriver: Dette vers blev meget levende for mig en tidlig morgen i 2000, da jeg i nyhederne i Danmarks Radio hørte, at 80 kulminearbejdere var blevet dræbt ved en eksplossion i en kulmine i Krasnodon i det østlige Ukraine, og næsten samtidig hørte jeg en anden røsti mit hjerte, der sagde: "Jeg vil du skal tage over og fortælle alle de enker at jeg elsker dem". Dette blev starten på en enkemission, jeg aldrig havde forestillet mig. Siden da har vi haft enkesamlinger i mange, mange byer i kulminedistrikterne i det østlige Ukraine, hvor talrige mænd mister deres liv i kulminerne.

Dette er en mission, som optager mig meget. En mission som vi også fremover, vil tage meget seriøst. Jesus siger selv i Mattæus 25, 40: "Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." Flere enker er blevet frelst og er nu medlemmer i de lokale menigheder. Citat slut.

 

Velkommen til en spændende aften, og inviter gerne venner med. Alle er velkomne!

Man kan se mere på: (Tryk http://www.sarons-slette.dk/index.php?option=com_content&view
=article&id=91&Itemid=62

eller på deres hjemmeside: http://www.sarons-slette.dk/

 

2. Turen til Israel - ReFokus voluntørtjenesten i Israel 2011

 

Vi har i ReFokus besluttet os for at deltage i en seniorvolontørtjeneste i Israel blandt socialt udsatte, og sammen med Ordet og Israels seniorkoordinator, Arne Bruun, har vi aftalt følgende:

 

En volontørtjeneste i oktober-november 2011.

Der er tale om 4 dages arbejde og 3 dage fri pr uge.
Der skal arbejdes i suppekøkken og med vedligehold af lejligheder.
Pris pr. person ca. 13.000 kr inkl. kost og logi + flybillet ca. 3.500 kr. + lommepenge for 2 mdrs. ophold i Jerusalem.
Diverse ture rundt i Israel er med i prisen.

Der er mulighed for, at 2 personer deler de 2 måneder.

 

Da pladserne er eftertragtede, har vi reserveret 8 pladser.

Der er i skrivende stund tilmeldt 4 personer, så du kan stadig nå at komme med

Tilmelding kan gives til mig pr mail eller telefon/SMS. (Se forsiden af hjemmesiden).

 

Her er lidt fra Ordet og Israels hjemmeside om Senior-Yad va Lev (Arne Bruuns Pr-materiale)

 

Nogle af de dårligst stillede jøder i Jerusalem har brug for hjælp! Nu har DU mulighed for at hjælpe – og for at kombinere konkret og praktisk hjælp med bibelundervisning, ferie og et godt socialt fællesskab med andre seniorer!

Du giver:

• 8 uger til Senior-Yad va Lev.

• Arbejdskraft til mindre istandsættelser af lejligheder og andre opgaver i Jerusalem.    

Du får:

• En spændende og meningsfyldt hverdag i Jerusalem sammen med 6-7 andre seniorer.

• 3 dage om ugen afsat til ture og undervisning.

• 1 uges undervisning og ferie på Discipelskolen i Tiberias.  

 

 

Nyhedsbrev april 2010

Kære alle sammen i ReFokus.

Foråret er på vej. Solen er ved at få overtaget, og det får alting til at spire og gro, og det minder mig om indholdet i den gamle salme af Brorson: Op al den ting, og hvor der i vers 9 står:  Hvad skal jeg sige? mine ord vil ikke meget sige: o Gud! hvor er din visdom stor, din godhed, kraft og rige!

Jo, alting i denne tid minder om Guds kraft og nærvær.

Og i åndeligt henseende har vi for kort tid siden været gennem de helt store manifestationer af Guds nåde og kraft: Jesu død og opstandelse.

Jeg har et par ting, jeg med glæde deler med jer.

1. Næste samling i ReFokus er mandag den 26. april kl. 19,30 i ungdomslokalet i AC.

Irene og jeg deltog i et spændende Willow Creek arrangement i Århus den i marts.

Vi oplevede at møde pastor John Burke fra Gateway Church i Austin, Texas. Kirken har i dag over 2000 medlemmer.
Hans emne i Århus var: At være kirke for kirkefremmede.
John Burke og kirken, som han har startet, har et kald til og har formået at åbne armene for alle slags mennesker, helt fra drankere til lesbiske, fra ateister til buddhister.
Han talte over temaet: Forbudt for de perfekte! og det var alt sammen en opfordring til at skabe og udvikle en ”nådeskultur” i kirken, og derefter lede mennesker ind i en ”sjælens revolution”.

Vi købte to af hans bøger. Den ene  - Soul Revolution - har Irene læst og vil denne aften fortælle ud fra, og det kommer ikke mindst til at handle om et "60-60 eksperiment”, et forløb over 60 dage, hvis indhold ikke skal røbes her!

Soul Revolution bevæger os ind i en levende og meget realistisk mulighed for at følge Jesus og vokse i kærlighed til Gud og andre.
Bogen rummer mange fantastiske historier om forvandling af menneskers liv, at Gud tager ufuldkomne og nedbrudte mennesker, uanset deres fortid, og fører dem ind i en rejse mod deres hjerters dybeste længsler, imod alle odds. 60-60 eksperimentet er et effektivt redskab.
Vi skal høre nogle af historierne - og om selve eksperimentet!


2. I relation til Kirkens diakonale arbejde,
med Ulla Balle og Poul Erik Kristensen som tovholdere, har vi som bekendt nogle fællesspisninger, hvor vi inviterer mennesker til at hygge sig over en middag, og hvor nogen leger med børnene.
Sådan et arrangement er der igen på fredag, den 23. april kl. 17,30, og i den anledning spørger Keld Schrøder-Thomsen om hjælp til køkkenet.
Er der nogen, der har mulighed for at hjælpe? - så mail, sms eller ring til ham birtheogkeld@tiscali.dk - 8665 9965/4027 8202.

 

3. Vi har på ReFokus´s vegne sagt ja til at være en del af OF´s Bededagsarrangement.

Jeg citerer fra OF hjemmeside:
St. Bededag: bøn og brunch.

St. Bededag d. 30. april inviterer vi til bøn og brunch i Arena Centret kl. 10. Der vil udover en dejlig brunch være god tid til at fordybe sig i bøn og lovsang. Vi har stort brug for have fokus på bøn i vores fællesskab og i de personlige liv. St. Bededag er en mulighed for at sætte tid af til bøn og endvidere blive hjulpet til at sætte fokus på bønnen og "hjerteforbindelsen" til vores himmelske far i dagligdagen. 

Brunchen koster 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn.
Tilmelding nødvendig på info@oasepost.dk

Jeg kan i den forbindelse sige, at Irene også denne dag skal sige noget om ”60-60 eksperimentet”.

Vi har også vovet at sige ja til, at ReFokus skulle stå i køkkenet og ”skabe” brunchen.

Vil I være med til det? Så meld jer til Irene: irenedalsgaardnielsen@gmail.com eller SMS/telefonér til  2661 1069/2176 9397.

 

De bedste hilsener fra Niels Peder

Marts 2010-2

Kære allesammen i ReFokus 

Jeg vil gerne hilse jer alle med de dejlige ord, vi læste her til morgen fra 1. Thim 3 om Gudsfrygtens hemmelighed: v14  Jeg skriver dette til dig, selv om jeg håber snart at komme. v15  Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. v16  Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev åbenbaret i kødet, retfærdiggjort i Ånden, set af englene, prædiket blandt folkene, troet i verden, taget op i herligheden.
Jo - Gud give os nåde til at vi sammen"færdes ret i Guds hus – for det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold" - også selv om det "kun er ReFokus i Oasefællesskabet i Silkeborg :-)

Vi har lige et par ting på hjerte.

1. ReFokus deltager på lige fod med andre frivillige i rengøringen af Arenacentret, og vi har en plan, vi gerne vil dele med jer:
Vi samles på mandag 29. marts (samme aften hvor ReFokusflokken alligevel samles ) kl. 17.00 og tager sammen et nap med rengøringen.
Kl. 18.30 (forhåbentlig) spiser vi sammen. Jeg (Niels Peder) står for menuen.
Af praktiske grunde vil vi gerne have en tilmelding til Annalise Højrup på mob 20496886 vedr. rengøring og mad (gerne SMS) - senest søndag aften.

2. Refokus samles i ungdomslokalet samme aften kl. 19,30, og hvor bl.a Kirsten Højgård fortæller fra sit kursus blandt fulanerne i Benin  nov. 2009.
Her vil vi også gerne have en tilbagemelding, hvis man ikke kan (af hensyn til kaffen) på mob. 21769397 (Niels Peders mobil og gerne SMS)

3. Jeg minder om den nye hjemmeside for Oasefællesskabet, (klik på det blå), hvor vi i ReFokus har fået vores egen side.
Man kan også stadig finde mange gode relevante ting på ReFokus hjemmesiden (klik på det blå), hvor bl. a. dette nyhedsbrev står, programmet for ReFokus og en nyindlagt læseværdig artikel af forfatteren Hanne Marie Svendsen.

Herfra en kærlig hilsen fra lederne i ReFokus

(Nyhedsbrevet er forfattet af NPN)

 

--------------------

 

Marts 2010-2

 

Kære alle sammen i ReFokus.

 

Så er der tid til et nyhedsbrev, og jeg har flere gode nyheder, synes jeg.

 

Vi er kommet godt i gang, synes vi selv, selv om der var lidt mange afbud til vores fællesmøde 1. marts, men vi fik lejlighed til at velsigne hinanden med forskellige indslag, og ikke mindst bede for hinanden.

Et af indslagene var Irenes ”referat” fra et inspirerende møde i Århus Valgmenighed med John Burke og hans pointe om at kirken er stedet, hvor ”de perfekte” ikke har lov til at komme, altså at kirken er et sted for ikke perfekte mennesker, der alle har mulighed for at møde Guds kærlighed og omsorg.

Efter kaffen var vi en ”tur i Nigeria”  i tale og billeder.

 

1. marts var en ”starter” til det jeg nu introducerer jer for, nemlig en

Workshop om Græsrodsdiakoni i Arena Centret, Frichsvej 2, i Silkeborg lørdag d. 27. marts 2010 kl. 9.00-17.00 med Gary Sweeten fra USA og Andy Niblock fra England

 

Således hedder det i indbydelsen:

”Vi tror det er vigtigt både at se på diakoniens væsen og også gøre os tanker om, hvordan den kan finde en form.

Menneskers trivsel og vantrivsel berører os.

Gennem oplæg og dialog vil vi prøve at klargøre for os selv, hvor vores konkrete udfordring ligger for os hver især – hvem er jeg kaldet til at elske og tjene og prøve at afgøre hvilke handlemuligheder der byder sig til.

Dagen er for mennesker, som søger udfordring og hjælp til at vokse i deres egen og i menighedens helbredende og udrustende tjeneste”.

 

Og her er det, at jeg synes, det kan være fint, at vi fra ReFokus overvejer, om det er noget for os.

Jeg synes det, og indbydelsen er hermed givet videre til jer.

 

Lidt om hovedaktørerne

Gary Sweeten, (kendt fra et tidligere arrangement i AC sammen med norske Jens Petter Jørgensen)  er kendt over store dele af verden for sit arbejde med at undervise og lede kirker og menigheder til at være helbredende fællesskaber (Teleios). 

Andy Niblock fra Sheffield deltager også i workshoppen, og han er leder af det diakonale arbejde i St. Thomas' Church i Sheffield, som har et omfattende arbejde iblandt de udsatte i Sheffield, hjemløse, prostituerede, invalide mm.

Han har formået at flytte en aktivitet fra menighedens periferi til det,  der nu ligger menigheden mest på hjerte, og Andy vil fortælle om, hvordan deres arbejde udfolder sig, og hvordan de derovre har ledt menigheden i den retning.

 

Tilmelding og praktisk information:

Tid: 27. marts 2010 kl 9.00-17.00

Sted: Arena Centret, Frichsvej 2, Silkeborg

Pris: 185 kr. pr. person incl. kaffe og frokost - betales på konto 7040 0406370 mærket ’27. marts’


Tilmelding: Senest 5. marts 2010 til Ulla Kristensen ulla@oasepost.dk eller ring til hende på 3050 1390

Jeg er med på at det vist er lige til den sene kant I får indbydelsen, men det går sikkert. Ulla er jo ganske fleksibel, og har lige fortalt at det er OK :-)

 

Man kan se mere på Hvedekornets hjemmeside http://www.hvedekornet.dk/ eller downloade Peter Poulsens lidt længere PDFfil her.

 

Det sidste, jeg lige skal gøre opmærksom på, er at det næste ReFokus arrangement er i AC  mandag d. 29. marts kl. 19,30. 

Kirsten Højgård fortæller fra sit kursus blandt fulanerne i Benin nov. 2009.

Med en varm ReFokushilsen

 

På ledergruppens vegne
Niels Peder

 

Februar 2010

Kære alle sammen i ReFokus.

 

Så er det lige før vi starter op i ReFokus igen.

Det gør vi på mandag, den 1. marts kl. 19,30, i ungdomslokalet  i Arenacentret, Silkeborg.

Annelise, Irene og jeg glæder os meget til at være sammen med jer igen. Alle er hjerteligt velkomne, så tænk på, om der skulle være én, du kunne glæde med en invitation!

 

Vi har dog smugstartet lidt, for vi var vist en 12-13 stykker fra ReFokus i Silkeborg på Oasestævnet i Odder i sidste weekend af vinterferien sammen med ca. 65 andre, og hvor vi var sammen med den solide og dygtige norske prædikant Kurt Hjemdal, der med teologisk ekspertise og på dygtig pædagogisk vis, bl. a førte os ind i hovedpunkterne i de 7 menighedsbreve i Åbenbaringsbogen, ind i forholdet mellem det gode liv i Gud, og livet i en brudt verden, som den former sig omkring os.

På et seminar fortalte Kurt Hjemdal om den moderne verdensmissions fantastiske univers.

Festtalen lørdag, om vort himmelske håb, tror jeg også gik til hjertet hos os alle.

Helene og Mogens Svendsens undervisning om friheden i Kristus viste os, hvor stor en Gud vi har og hvor stor en omsorg han har for os i medgang og modgang.

Alt i alt en god og opbyggelig weekend.

 

Jeg gentager lige programmet, ifald det skulle være blevet væk for nogen af jer:

Mandag d. 1.3. En ”kuffertrunde” – siden sidst!

Under kaffen vil Irene og Niels Peder fortælle og vise billeder fra deres tur til Nigeria i jan./febr. 2010

Mandag d. 29.3. Kirsten Højgård fortæller fra sit kursus blandt fulanerne i Benin nov. 2009.

Mandag d. 26.4. Emneaften.

Mandag d. 31.5. Elsie og Poul Thomsen fortæller om deres liv som pensionister og om deres mangeårige arbejde med mission og nødhjælp i Østeuropa.

Søndag d. 20.6 - kl. 10,30. Gudstj i AC + udflugt til Laven m. båd (Niels Peder har fødselsdag og ønsker at fejre den med så mange som muligt)

17. – 23.7. SommerOase. (Se særligt program)

Mandag d. 30.8. Emne: Det har vi oplevet i sommerferien.

 

Dette nyhedsbrev og ReFokus programmet ses kan ses på ReFokus hjemmesiden på adressen http://www.re-fokus.dk/

Her kan man bl.a. læse om Poul Thomsen, som vi får besøg af i løbet af foråret.

 

De bedste hilsner

ReFokus lederne.

 

--------------------

Januar 2010-2
Kære allesammen med relation til ReFokus, Silkeborg.

Irene og jeg står med det ene ben i kufferterne :-) for torsdag middag tager vi afsted til Afrika og er væk i 6 uger. Vi skal undervise i PC, hjælpe afrikanerne til at hækle, undervise i efeserbrevet og introducere Lifeshapes for dem.
Men inden vi tager afsted vil jeg gerne minde om følgende:

1. ReFokus-programmet for det næste halve år ligger nu tilgængeligt for jer alle.
Kan hentes på infobordet i AC.


2. Jeg minder om Oaselejren i vinterferien på Rudehøj. Programmet kan også hentes på inforbordet i AC, eller ses HERi PDF med farver og hele svineriet, eller HER i en lidt mere kedelig udgave.

3. Jeg minder også om en omsorg for dem, der ikke har mail, at man, når lejlighed byder sig, giver dem et program og snakker med dem.

4. Jeg minder om den mulighed, vi har fået for at komme til Israel. 
(Se nedenfor) eller klip på linket HER, for at se en Wordfil med billeder osv. 

Niels Pederesammen.

 

Januar 2010


Kære allesammen i ReFokus


Vi vil ønske jer alle et rigt og velsignet nyt år!
Tak for fællesskabet, vi havde sammen i 2009, ikke mindst tiden med ALPHA.

 

For lang tid siden snakkede vi om, at en opgave vi måske kunne påtage os som seniorer, var en volontørtjeneste i Israel blandt socialt udsatte.

Nu er vi nået til et konkret udspil, idet vi har snakket med Arne Bruun, som koordinerer senior-volontørtjenesten i Ordet og Israel-regi.

 

Sammen med Leif Toft fra OF er vi blevet enige om at satse på en tostrenget løsning:

 

  1. En volontørtjeneste i oktober-november 2011, hvor vi pt har lovning på 8 pladser. Der er tale om 4 dages arbejde og 3 dage fri pr uge. Der skal arbejdes i suppekøkken og med vedligehold af lejligheder. Pris pr. person ca. 13.000 kr inkl. kost og logi + flybillet ca. 3.500 kr. + lommepenge for 2 mdrs. ophold i Jerusalem. Ture fælles med den evt. menighedsrejse er med i prisen. Der er mulighed for, at 2 personer deler de 2 måneder.

 

  1. I oktober 2011 forsøger Leif og Hanne Toft at arrangere en menighedstur på omkr. 10 dage, hvor seniorvolontørerne kan være med en del af tiden.

 

Da pladserne er eftertragtede, skal vi snart give besked.

Vi vil bede dig/jer svare Ja, Nej eller Måske senest tirsdag d. 12. januar, hvor vi deltager i Evangelisk Alliances Bedeuge i Arenacenteret.

 

Besked kan selvfølgelig også gives pr mail eller telefon/SMS til mig. (Se forsiden på hjemmesiden)

 

Med en kærlig nytårshilsen

Niels Peder

 

----------------------- 


Her er lidt fra Ordet og Israels hjemmeside om Senior-Yad va Lev

 

Nogle af de dårligst stillede jøder i Jerusalem har brug for hjælp! Nu har DU mulighed for at hjælpe – og for at kombinere konkret og praktisk hjælp med bibelundervisning, ferie og et godt socialt fællesskab med andre seniorer!

 

Du giver:

• 8 uger til Senior-Yad va Lev.

• Arbejdskraft til mindre istandsættelser af lejligheder og andre opgaver i Jerusalem.     

 

Du får:

• En spændende og meningsfyldt hverdag i Jerusalem sammen med 6-7 andre seniorer.

• 3 dage om ugen afsat til ture og undervisning.

• 1 uges undervisning og ferie på Discipelskolen i Tiberias.   

 

Krav: Arbejdet kræver normal fysisk formåen.

Boligforholdene med 8 mennesker i en lejlighed kræver, at man er indstillet på at være en del af et meget tæt socialt fællesskab.        

 

Pris: Prisen for 2010 er Kr. 13.000 pr. person for 8 uger! Dette dækker kost, logi, undervisning og en del ture. Herudover sørger man selv for rejse og forsikring. O&I dækker omkostningerne ved arbejdet.        

 

Kost og logi: Man deltager aktivt i madlavning og rengøring m.v.

Man indkvarteres på dobbeltværelser, og enlige skal være indstillet på at bo sammen to og to. 


Yderligere info hos koordinator Arne Bruun, Ordet og Israel.
Tlf. 48265719.

 

Julebrev 2009

Kære allesammen i ReFokus.

 

Jeg har lyst til at sende jer en lille julehilsen med ønsket om en glædelig jul med stroferne fra et par salmer: “Himlens lys kom i dig til jord. Skinner til ny oplysning stor” (DDS 108), “Og lys i dit lys skal vi skue” (DDS 31) og “Jesu navn som en baun vil på vejen lyse” DDS 114.

Disse salmestrofer synes jeg på mange måder samler julens budskab i en hovedsum.

Samtidig vil jeg nævne for jer, at vi i lederskabet for ReFokus har været samlet og planlagt et ReFokusprogram dækkende tiden fra januar og til august 2010.
Når alle detaljerne ligger klar, så vil det blive mangfoldiggjort, og I vil alle få et program.

For at informationerne kan glide så let og så uhindret som muligt, har jeg oprettet både en SMS-kæde og en e-mail-kæde, som jeg efter behov vil bruge, og endelig er også den mulighed at kigge på og orientere sig på ReFokus´s hjemmeside: www.re-fokus.dk


Endnu en gang glædelig jul og et godt nytår.

Niels Peder Nielsen

 

Nov 2009

 

Kære alle sammen i ReFokus, Silkeborg.

 

Så er vi kommet på den anden side af et veloverstået - og godt – ALPHAkursus.

 

Det er vi meget taknemmelige for, og vi har taget et par initiativer som opfølgning på kurset og det gode fællesskab, der opstod under ALPHAforløbet.

Vi har ment at tiden var kommet til at oprette en ny cellegruppe og supplere en, der bestod i forvejen.
Disse cellegrupper har været samlet og får en rytme på hver 14. dag (på tirsdage).

Men vi synes alligevel, der er stor brug for en fællessamling, en klyngesamling, ca. en gang om måneden og derfor – bl. a. – dette nyhedsbrev, hvor du får en invitation til at være med til en orientering om det alm. ReFokus arbejde, som vi genoptager, og som vi er mange, der tænker tilbage på med stor glæde.

 

Vi vil gerne gøre lidt ekstra ud af det, og inviterer dig hermed til at deltage i gæstegudstjenesten på søndag (29. nov kl. 10,30).

Når vi har overstået den gode kaffesnak med alle de andre ved gudstjenesten er lederne for ReFokus værter for en lille beskeden frokost, hvorunder vi gerne vil fortælle om planerne for det næste halvår for ReFokus, samt høre lidt fra jer alle sammen om hvordan vi bedst kan gøre det, hvilke tidspunkter, der er de bedste og hvilket indhold vi skal ”fylde i”.

 

Så velmødt på søndag, og tag gerne nogle med, som I tror kan blive glad for at være en del af ReFokus-klyngen.

 

Med venlig hilsen Annalise Højrup, Irene og Niels Peder Nielsen

 

PS. Du er velkommen til at kigge lidt på Re-Fokus.dk hjemmesiden, som løbende er blevet suppleret med en del omtaler af, hvordan ældre bruger deres sidste gode år i tjenesten for Gud (læg især mærke til Seniorguld og Jimmy Carter)


August 2009

Kære allesammen i ReFokus.

Siden sidste nyhedsbrev (juli med lidt af hvert om ALPHA m.m.) har vi arbejdet en del med et par ting

A. ALPHAvisionsdagen den 22. aug. i Oasefællesskabets kirke.
Det blev for lidt flere end 50 (ca.10 fra vort eget fællesskab + hjælperne i køkkenet) en rigtig god dag, hvor vi for alvor fik ALPHA "ind under huden"! og hvor vi bl. a. blev ført ind i følgende punkter:
1. Alpha i praksis. Hvordan kommer man i gang med et kursus.
2. Hvordan leder man små grupper?
3. Glæder og frustrationer på et Alphakursus.
4. Alpha teamet? Gode råd og fif til, hvordan man finder og udruster sit team.
5. UngdomsALPHA. Hvordan tilpasse ALPHA til unge.
6. "ALPHA"ægteskabskurset af Nicky Gumbel
7. Alpha i en traditionel sognekirke.
8. Missionale fællesskaber: Hvad har bragt flest nye til vores kirke i Silkeborg?
En god dag i selskab med mange dejlige mennesker fra

B. Udarbejdet ALPHAprogram med talere, køkken"tanter" m.m.
Det er en god oplevelse, en god følelse i maven, at have rigtig mange ting på plads til det ALPHAkursus, som begynder tirsdag i næste uge 1. sept.
Vi har den glæde at kunne melde til jer, at der er ca. 25 tilmeldt til vores ALPHAkursus, men der er stadig plads til flere, så kender du nogle, der kunne have glæde af et ALPHAkursus, så kan det nåes endnu.
Re-Fokus hjemmesiden er der en pressemeddelelse, som du kan læse HER, og du kan også se programmet HER

C. Strategimøde for ReFokus arbejdet i Silkeborg.
ReFokusarbejdet ledes som bekendt af Annalise Højrup, Irene og Niels Peder Nielsen, og vi har været samlet med Ruben Dalsgaard for at gennemtænke planerne og strategien for fremtiden.
Det var vi i går (27. august) og det kom der noget vældig godt ud af, synes jeg, og ved en given lejlighed skal vi nok beskrive det for jer alle, men jeg har lyst til at citere lidt fra konklusionen, fra det sted ioplægget, hvor det teologiske får plads, hvor "det teologiske billede af gamle i Bibelen" bl. a. er omtalt, og jeg citerer lidt herfra:

5. Mos 28 v1  Hvis du adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans befalinger, som jeg giver dig i dag, vil Herren din Gud ophøje dig over alle jordens folk. v2  Alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, hvis du adlyder Herren din Gud: v3  Velsignet  ---  v13 Herren vil gøre dig til hoved, ikke til hale; du vil stadig komme højere op, ikke længere ned, hvis du lytter til Herren din Guds befalinger --

Job 32. v6 Da sagde Barak'els søn, Elihu fra Buz: Jeg er ung, og I er gamle. Derfor holdt jeg mig frygtsomt tilbage fra at give jer del i min viden; v7  jeg tænkte: Lad alderdommen tale, lad den høje alder forkynde visdom. v8  Men det er den ånd, som er i mennesket, den Almægtiges ånde, der giver dem indsigt; v9  det er ikke, fordi de er til års, at de er vise, det er ikke, fordi de er gamle, at de ved, hvad ret er.

3. Mos 19 v32  Rejs dig for de grå hår, vis ærbødighed mod de gamle. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren!

Job 14 v7  For et træ er der håb, hvis det fældes, kan det skyde igen; det holder ikke op med at sætte friske skud. v8  Selv om rødderne i jorden er gamle, og stubben dør i mulden, v9  gror det igen, så snart det mærker vand, og sætter grene som et nyplantet træ.

Sl 92: v13 Den retfærdige skyder op som palmen og vokser sig stor som cedertræet på Libanon; v14  de er plantet i Herrens tempel, de skyder op i vor Guds forgårde.
v15  Selv i deres høje alder bærer de frugt, de er friske og grønne, v16  så de kan forkynde, at Herren er retskaffen; han er min klippe, der er ingen uret hos ham.


Det er altsammen nogle gode ord fra Gud om os i den 3. alder, ikke?

På glædelig gensyn med mange af jer

Niels Peder Nielsen

Juli 2009

 

Kære allesammen i ReFokus.

Herfra skal lyde en stor tak til alle jer, der dukkede op til besøgsdagen hos os den 28. juni.Vi synes det blev en fin fin dag.

Jeg har lige et par ting, jeg gerne vil pege på.

1. ReFokusvisionen m.m. er blevet trykt som en lille folder og ligger i kirken. Ta´ et par stykker og del ud af dem. Tag dem evnt ved gudstjenesten på søndag.

2. ALPHAprogrammet for efteråret ligger nu fast, ALPHAfolderen er trykt og ligger ligeledes i kirken. Forsyn jer rigeligt og giv det til venner og bekendte.

3. ALPHAvisionsdagen lørdag den 22. august. Her er der lavet en indbydelse, som samtidig er tilmeldingsblanket. Den ligger også i kirken og tag blot så mange I har brug for.
Skulle de slippe op, så sig til, så laver vi flere foldere, og tænk på, hvem der ikke har mail, og giv dem et program.

4. Der har været udtrykt et ønske om at samles - dem, der kan - i ReFokusgruppen, den sidste mandag i juli måned, og det vil vi gerne være med til.
Det bliver mandag den 27. juli kl. 19,30 - det sædvanlige sted i AC. Husk at melde det videre

5. Jeg har også redigeret noget på www.re-fokus.dk (Særlig på Dansk Oase siden og ALPHAsiden) og endnu en gang gør jeg opmærksom på SommerOasen - og især SeniorOasen  :-) - og ikke mindst den gratis gæstedag om torsdagen, hvor man kan tage madpakke med og spise den i Oasefællesskabet fællestelt.

Her til morgen læste vi sammen nogle gode ord fra 1. Peters brev fra kap 4 (NT på hverdagsdansk):
Tjen hinanden i kærlighed

7  Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. 8 Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.1 9 Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

Ellers vil vi ønske hinanden en fortsat god ferie
Irene og Niels Peder

 

 

Juni 2009


Kære venner i ReFokus.

Vi skriver til jer om det søndagsarrangement, som I måske allerede ved om: ReFokus-udflugten søndag den 27. juni.

Vi deltager i gudstjenesten i Oasefællesskabets kirke på Frichsvej kl. 10,30.

Derefter kører vi i privatbiler til Århus - til Irene og Niels Peder, Janus la Cours Gade 4, st, tv. ved Vesterbro Torv.

Vi håber på godt vejr, og vil grille og hygge i gårdhaven.

Bagefter går vi på sightseeingtur i det centrale Århus, ser bl.a. det nye å-projekt, og har vi tid, går vi også en tur i den botaniske have.

Når vi kommer hjem, drikker vi en kop kaffe, synger sammen og har lidt åndeligt fællesskab.

P. gr. a. indkøb til arrangementet, vil vi gerne have en tilmelding, senest torsdag den 25. juni på tlf. 86 19 31 73 eller 21 76 93 97 eller på e-mail: nielspedernielsen@mail.dk.

Pris for maden: 20 kr.

Vi har fået lavet en folder, som vil blive lagt frem i kirken. Den kan downloades her som PDFfil.

Guds fred
Irene og Niels Peder

PS: Jeg har også redigeret lidt på ReFokushjemmesiden, så den er mere informativ.
Se feks Nyhedsbrevene, ALPHAsiden, OASEsiden og undervisningerne.

 

Maj 2009

Kære allesammen i ReFokus.

Herfra lidt nyt, som optakt til næste samling - mandag den 25. maj kl. 19,30 i AC.
Som I sikkert ved, så har Annelise Højrup sagt ja til at være med i et lille lederforum for ReFokus, og det er vi meget glade for, for hun har god lokalkendskab og er kendt med rigtig mange af jer, mere kendt med jer end vi to (Irene og jeg er det) - endnu.
Vi har været samlet, har snakket en del sammen, drømt sammen og forsøgt os med en form for plan og retning for det gode fællesskab vi har i Refokus, og vi er alle meget glade for fællesskabet og ser nogle gode muligheder og er meget opmærksomme på følgende:

1. At der er god plads til os alle og at vi kan opleve fællesskabet som et sted, hvor der er et godt åndeligt fællesskab, et trygt og varmt sted at komme og et helende fællesskab, hvor vi kan styrke hinanden og opmuntre hinanden i troen på Jesus.

2. Vi har forsøgt at udarbejde en model for tiden fremover og næste gang vil vi løfte lidt af sløret for vore overvejelser, som vi selv synes er spændende.

3. Næste gang fortsætter Irene med endnu et bid af bogen Frodig Ørken og denne gang drejer det sig om: Fælleskabet som et helende fællesskab - et fællesskab, som giver plads for helbredelse for indre sår, åbner for Guds trøst og kalder på Guds styrke, kærlighed og vejledning.

4. Vi er opmærksomme på, at ikke alle har computer og mail, men hvis vi hjælper hinanden med at "dele" informationerne, så tror vi man skulle blive nået, så godt som alle.

5. ReFokus er stedet, hvor vi ønsker at invitere nye med, som er i ReFokus - aldergruppen, og kender I nogle, som I tror kunne være interesserede, så inviter dem med.

6. Vi er også opmærksomme på behovet for, at vi hver i sær drager omsorg for at vi "tager hinanden med" til Refokus.

7. Vi vil også arbejde på at ReFokus bliver lidt mere synlig i menighedsbilledet, men hvordan vi gør det er ikke helt klart endnu, men foreløbig er der jo Re-Fokus og den3alder, men også Oasefællesskabet hjemmeside (klik på det røde felt) skal med i PRplanen for vort arbejde.

8. Jeg med sender også oversigten over de personer, vi har mødt og været sammen med indtil i dag (Kan og skal dog ikke kunne ses her på hjemmesiden)!

Med en kærlig hilsen med ordene fra Jakob 4:  Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer (v.8)

Niels Peder

re-fokus.dk © 2009